|
4.oktober 2009 var vi, 6 fra klubben, på besøg hos Åge Bentzen i Grønhøj for at se alle hans gamle køretøjer. Åge var kommet i forbindelse med klubben via den artikel der var om Bo i Skive Folkeblad og han syntes at vi skulle komme og se hans veteranbiler.
Det blev en hyggelig dag, Åge havde også indbudt et par gamle venner, gamle chauffører, så dagen gik med at se billeder og fortælle historier og sidst, men ikke mindst, se hans samling af køretøjer. Der var 10-15 lastbiler og brandbiler og lige så mange traktorer og en 2-3 personbiler så der var nok at tage fat på.
Perlen i Åges samling er den gamle Triangel, han er ved at restaurere, som nok er det eneste eksemplar der findes.
Det var som sagt en hyggelig dag og det er dejligt at knytte kontakt til andre der har samme interesse som os og som ikke er bange for at øse ud af deres viden.
|